Rainbow-icon

Certifikater og ikoner

Det er faktisk ret enestående og noget af et kunststykke at udvikle et brand, som besidder flere anerkendte certifikationer i én solplejeserie. De forskellige certifikationer har hver især så strenge og specifikke krav, at de nemt kan komme i konflikt med hinanden. Der findes for eksempel en lang række godkendte UV-filtre på markedet, men som ikke er tilladte at bruge, hvis du ønsker at være AllergyCertified og ønsker at blive EcoSun Pass-godkendt, men det er vi faktisk lykkedes med at opnå i P20 Sensitive og P20 Kids.

AllergyCertified

Certificeringen af AllergyCertified er vores garanti for, at der ikke er nogen kendte allergener eller allergifremkaldende konserveringsmidler i produktet, at hvert enkelt indholdsstof er blevet vurderet af en toksikolog, og at produktet er 100 % parfumefrit.

EcoSun Pass

Med udgangspunkt i en følelse af miljøansvar, videnskabelig disciplin og lydhørhed over for forbrugernes ønsker har BASF indført en metode til evaluering af solbeskyttelses-formuleringers indvirkningen på miljøet

Den valgte kombination af UV-filtres indvirkning på miljøet beregnes ud fra EcoSun Pass-evalueringsparametre. Det er ikke tilladt at anvende UV-filtre, der er kendt for at skade koralrev, eller som er på EU’s prioritetsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Respecting Ocean Life

De nye P20 Original-formuleringer er blevet forbedret, så de ikke indeholder octocrylen. Octocrylen er et indholdsstof, som hyppigt anvendes i solbeskyttelser, da det giver en effektiv UV-beskyttelse mod solen, men samtidig stoffet kendt for at udgøre en trussel for vandmiljøet. Da vi så vidt muligt ønsker at minimere vores miljøpåvirkning og stadig levere det bedste inden for solbeskyttelse, har vi foretaget denne ændring for at tilbyde et mere sikkert produkt for miljøet. Octocrylen er også et af de indholdsstoffer, som er blevet forbudt i solbeskyttelser, der må anvendes på Hawaii.

Vegan Society

Certifikationen med det veganske handelsmærke betyder, at produkterne er fri for indholdsstoffer, der stammer fra dyr, og ikke er blevet testet på dyr, så du kan beskytte huden mod solens UV-stråler uden at skade nogen dyr.

UVA Boosts stars

Boots Star-systemet giver solbeskyttelser 3-5 stjerner, som på den måde indikerer, hvor meget UVA-beskyttelse solbeskyttelsen giver. Boots-systemet måler ikke direkte beskyttelsen i UVA-spektret som UVA-PF gør, men måler kun, om solbeskyttelsen beskytter jævnt over hele UV-lysspektret. Fem stjerner i Boots-systemet betyder, at UVA-beskyttelsen opnår mere end 90 % af den målte UVB-beskyttelse (ikke den UVB-beskyttelse, der er angivet på etiketten).

UVA

UVA-cirklen angiver, at et solplejeprodukt indeholder 1/3 af UVB-beskyttelsen i UVA-beskyttelse. Det betyder, at et SPF30 produkt skal have mindst en UVA-PF ud af 10. I EU skal alle solgte solplejeprodukter leve op til dette lovkrav, og de skal alle have UVA-cirklen. 

Beskyttelsesgrad af UVA

Det asiatiske evalueringssystem for UVA-beskyttelser blev udviklet af japanerne, som var de første til at begynde at måle PPD og indføre PA +-systemet. Denne målingsmetode foregår på menneskers hud og ligner mest in vivo-måling af SPF.

Systemet bedømmer produkter med 1 til 4 plusser (+), og produkter med 4 plusser har en UVA-PF over 16. Det har alle vores P20-produkter, hvilket betyder, at alle P20-produkter har den højeste PA-vurdering.

Dermatologically Tested

Alle vores produkter er blevet dermatologisk testet til at sikre overensstemmelse med din hud og garantere en sikker oplevelse, når du anvender vores produkter.

Fragrance Free

Alle P20-produkter bliver formuleret uden tilføjede dufte for at mindske risikoen for at udvikle allergi ved anvendelse af vores produkter.

Something new under the sun

Udenlandsrejser

Det er ikke selve rejsemålet, der bestemmer, hvor megen solbeskyttelse, du bør anvende, når du rejser i udlandet – det er snarere jordens elementer og natur, som afgør, hvordan du skal beskytte huden mod solens skadelige stråler. Du kan lige så vel få solskoldninger og beskadiget hud på din næste skirejse som på en strand i Thailand. Kort sagt, hvis du rejser i nærheden af ækvator eller i højtliggende områder, stiger risikoen for solens skadelige UV-stråler.

Something new under the sun

Kemiske vs. mineralske solfiltre

Det er en misforståelse, at mineralske UV-filtre er bedre for huden end de kemiske. Begge yder beskyttelse mod de forskellige UV-stråler, men på meget forskellige måder. De mineralske filtre lægger sig oven på huden og danner et beskyttende lag mellem solen og huden. Hvorimod de kemiske filtre absorberes af huden og reflekterer UV-strålerne.

Hovedforskellen er deres indholdsstoffer. Mineralsk solbeskyttelse indeholder titaniumdioxid og zinkoxid, mens kemisk solbeskyttelse indeholder organiske og mere aktive indholdsstoffer.

Hvad er bedst for dig? Tja, det afhænger af, hvad du foretrækker. For at hjælpe dig med at få et overblik har vi sammensat en liste over de forskellige egenskaber ved kemisk og mineralsk solbeskyttelse:

Mineralsk
• Typisk tykkere i konsistensen
• Ikke-kosmetisk farve, som kan efterlade en hvid hinde på huden
•Trænger ikke ned under hudens øverste lag, hvilket øger risikoen for, at SPF-beskyttelsen kan gnides af 
• Uorganiske indholdsstoffer: zinkoxid og titaniumdioxid

Kemisk
• Typisk lettere i konsistensen
• Usynlige formuleringer, som ikke efterlader et hvidt skær på huden
• Trænger igennem hudens øverste lag og gør den mere modstandsdygtig over for friktion mod huden
• Organiske indholdsstoffer

Something new under the sun

Indendørs på en solrig dag

Uanset om du sidder i din bil, kører med offentlig transport, er på kontoret eller derhjemme, bliver du eksponeret for skadelige UVA-stråler. De kan forårsage for tidlig aldring af huden såsom rynker og pigmentering. UVB-strålerne kan ikke trænge igennem glas og kan derfor ikke skade huden i disse situationer, men UVA-stråler kan passere gennem glas og give DNA-skader i huden, som kan forårsage for tidlig aldring og øge risikoen for andre hudkomplikationer. Det betyder, at det er afgørende at anvende en bredspektret UVA- og UVB-solbeskyttelse, og at du skal være på udkig efter en beskyttelse med en høj UVA-beskyttelsesfaktor. I EU kræves det, at alle solbeskyttelser skal indeholde mindst 1/3 af SPF i UVA-beskyttelsen, hvilket betyder, at en SPF30 skal indeholde en UVA-beskyttelsesfaktor på mindst 10. I P20-solbeskyttelserne er UVA-beskyttelsesfaktoren dog mere end to gange så høj, som det EU kræver – hvilket giver dig en optimal UVA-beskyttelse.

 

 

Something new under the sun

Regnvejr eller solskin

Det er en udbredt misforståelse, at man kun har brug for solbeskyttelse, når man nyder solen på varme sommerdage. De fleste hudskader såsom rynker, for tidlig aldring og rødmen sker imidlertid hver dag hele året rundt på grund af de skadelige UVA-stråler. Det betyder, at din hud beskadiges igennem hele livet, uanset om du bliver forbrændt eller ej, så derfor er det vigtigt at beskytte sig hver dag.

Men hvad nu, hvis jeg står op til en grå og overskyet dag? Selv på dage, hvor du ikke kan se eller mærke solen, er den der alligevel. Faktisk kan op til 80 % af solens stråler passere gennem skyerne og give hudskader – og allerværst så passerer den igennem vinduerne i huset eller bilen. Hvad enten det er regnvejr eller solskin, skal du altid beskytte dig.

Something new under the sun

Solbeskyttelse og D-vitamin

Du ved sikkert, at vi får det livsvigtige D-vitamin fra solens stråler – samt at vi skal bruge solbeskyttelse for at beskytte os mod solens stråler. Det lyder som en klassisk modsætning, ikke? Hvordan får vi vores daglige dosis af D-vitamin, hvis vi blokerer for den med solbeskyttelse?

Du skal kun være 10 minutter i solen for at få den rette mængde af D-vitamin, og det betyder ikke nødvendigvis at ligge ude i solen, men snarere at vi tilbringer tid udendørs, mens vi går til kontoret, laver havearbejde, dyrker motion osv. Ingen solbeskyttelse blokerer 100 % for strålerne, så vi vil altid få noget D-vitamin.

Something new under the sun

Hudpleje og make-up med SPF

Du har måske bemærket, at make-up og solbeskyttelse ikke længere er to adskilte begreber. Der findes en masse vidunderlig makeup med SPF såsom fugtighedscremer, foundations og tilmed pudder – men hvis du tror, du kan springe over solbeskyttelsen ved blot at anvende din daglige makeup-rutine, er vi nødt til at stoppe dig. Makeup med SPF kan og bør ikke erstatte regelmæssig, daglig solbeskyttelse. Hvorfor ikke, tænker du måske. Fordi den mængde makeup, du kommer på huden, er minimal og har ikke en chance for at give dig det SPF-tal, som din hud har behov for. Det betyder ikke, at du ikke får en smule beskyttelse med SPF-makeup, men alene er den ikke kraftig nok til at beskytte dig.-

Something new under the sun

Graviditet og solpleje

Vi skal være de første til at inddrømme, at lykkelige omstændigheder kan være fyldt med forventninger og bekymringer, da vi alle ønsker at gøre det bedste for vores børn. Der har været meget diskussion om, hvorvidt solbeskyttelser er sikre at bruge under graviditeten. Bekymringen og bevidstheden om indholdsstoffer stiger ofte, fordi der er en masse forskellige meninger om det her. Men der hersker ingen tvivl om, at du helt sikkert skal anvende solbeskyttelse, både når du er gravid og ammer. Du har måske dit eget fortrukne produkt, men det vigtigste er, at du anvender en bredspektret solcreme, som yder beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler

Something new under the sun

Børn og sol

Som forældre er det din daglige opgave at træffe forholdsregler til at beskytte dine kære børn – især mod solen. Det bedste råd er at holde børn ude af direkte sollys, fordi forsøg viser, at de fleste solskader, din hud udsættes for, sker før 20-års alderen.

Men helt at forhindre børn i at lege udendørs i solskinnet – det er synd. Derfor er det vigtigt at lære børn helt fra en tidlig alder, hvordan de skal beskytte sig mod solen – og forhåbentlig vil det hjælpe dem med at udvikle gode vaner, som holder hele livet. Prøv at gøre påføringen sjovere ved at være lidt kreativ. Her er et tip: Lad dem gætte, hvilket billede du tegner, mens du presser solcremen på deres hud, og bed dem om at hjælpe til med at gnide cremen ind. Eller leg en leg, hvor de skal samle prikker af solcreme ved at smøre cremen fra den ene prik til den anden.

Anvendelse af solbeskyttelse skal dog helst undgås hos spædbørn under 6 måneder, da de har et højere hudareal i forhold til kropsvægten sammenlignet med ældre børn, og det kan føre til en højere risiko for en uønsket allergisk reaktion.